tirsdag den 15. november 2011

Historiens fire personer


Erik
Erik er midt i trediverne.
Han er ikke nogen modelaps, men køber sit tøj samme sted som de andre nede i hash-klubben, fordi det er det nemmeste, så han går i scater-inspirerede bukser og store sweatshirts.
Erik bor sammen med Hanne, som har et noget uheldigt udseende, men som han elsker, fordi hun giver ham en fornemmelse af at have et normalt liv.
I modsætning til de fleste andre nede i klubben er han i stand til at passe et arbejde. Ikke et superjob, noget tele-marketing til en elendig løn, men alligevel.
Eriks kommunefarvede hår er altid lidt for langt og ser aldrig helt nyklippet ud, for Hanne studser det kun lidt derhjemme på køkkengulvet.
Han er hjælpsom nok og enormt energisk, når han f.eks. hjælper en kollega hjem med nogle indkøbsposer, man han har også samtidig en ide om at han ikke er den eneste, der skal hjælpe og han arrangerer derfor hjælpetropper, der ikke er helt frivillige og hjælp, der nærmest er pinlig og ikke helt nem at tage imod.  
Erik ryger for meget. Både almindelige cigaretter og hash, og hans mad består stort set af sød yoghurt, kager, slik, sodavand og kaffe. Resultatet er, at hans helbred skranter gevaldigt. Han er rundrygget og forfærdelig tynd. De tre yderste fingre på hans venstre hånd er stive og krumme og kan ikke bruges til noget. Han bukker tit under for virusser og døjer med candida uden at vide det.
Erik er overbevist om sin egen fortræffelighed, og han anser sig selv for at være både intelligent og call-centerets bedste medarbejder og føler sig derfor berettiget til at rette på og irettesætte sine kollegaer og kritisere sine foresatte. I virkeligheden er han under middel begavet og mangler enhver form for fantasi. Han er bestandig i fare for at blive fyret og vil aldrig blive til andet og mere end han er. 

Mary Jensen
Fru Mary Jensen er 75 år gammel og har været enke i en menneskealder.
Hendes mand var håndværkermester, hvilket hun stadig er meget stolt over og sammen fik de to sønner og en efternøler datter, som alle klarer sig fint og er blevet til noget.
Mary er efter sin mands død flyttet fra murstensvillaen til en 3-værelses lejlighed, hvor hun pusler om sine potteplanter og sit sølvtøj, og hvor hun strikker sokker til sine børnebørn.
Hun er et meget socialt menneske med sine egne meninger, og det ensomme liv i lejligheden gør, at når hun så endelig er sammen med nogen, taler hun konstant og ret højt og i en let kommanderende tone.
Mary har ingen decideret hobby, men læser ude og hjemme hver uge og tager sine børnebørn med på naturhistorisk museum en gang om året. Fjernsynet har der efter hendes mening ikke været noget ved siden Otto Leisner rejste og i radioen er der ikke andet end popsmart snak og hiphop musik, synes hun.
Det Mary bruger mest tid på, er at kigge ud ad sine vinduer, især stue vinduet, hvor hun har rokkestolen med det hjemmebroderede betræk stående og hvorfra hun kan se livet nede på gaden og indgangen til brugsen overfor og til det sted, hvor de unge mennesker med hængebukserne kommer. 

Eddie
Eddie er 53 år gammel. Han har været gift engang, men de fik aldrig børn og efter nogen få år rejste konen, og han gad ikke finde sig en ny.
Han arbejder som fuldmægtig på et advokatkontor. Egentlig havde han tænkt sig selv at læse til advokat, men det blev aldrig til noget og nu sidder han så her og arbejder med gældssager.
Eddie er ikke nogen attraktiv mand. Han er 1,70 høj og har leverpostejfarvet, glat hår, som han vandkæmmer tilbage hver morgen, men som allerede hænger ned over øjnene på ham, før han når ind på kontoret. Hans hud er altid påfaldende bleg og på trods af alderen stadig bumset og hans dorske, blå-grønlig spytfarvede øjne forsvinder næsten helt bag hans tykke brilleglas i det tunge, mørke, gammeldags brillestel. Hans stemme er temmelig høj og feminin på en nærmest flæbende måde og hele hans kropsholdning siger: Det er de andres skyld.
Han har ikke ret mange nære venner. Hvis sandheden skal frem, er der slet ikke nogen, og den eneste han stort set taler med udenfor kontoret, er hans gamle mor, som bor på et plejehjem i den anden ende af landet.
Eddie er ikke ligefrem det, man ville kalde en rar mand. Han er den type, som lægger en bananskræl ud på fortovet og glæder sig, når nogen glider i den. Han er typen, der støber en kugle og rækker den videre til en anden, der skal affyre den og han er den, som derefter bedyrer sin uskyld og sladrer om den anden.
Nej, Eddie er ikke en rar mand. 


Ingrid
Ingrid er 41, slank, blond og sygeplejerske.
Hun ler meget gerne og højt, er populær blandt kollegerne og har mange venner.
Hendes ægteskab med Anders derimod lakker mod enden. De har ikke længere meget at tale om, skændes tit og bliver kun sammen fordi de har datteren Helene på 17 år sammen.
Ingrid er glad for sit arbejde og meget pligtopfyldende. Hun er også meget køn og altid velplejet. Hendes daglige morgenrutine varer lang tid, 2 timer for at være eksakt, og hun forlader aldrig hjemmet uden at både make-up, frisure og tøj er i orden.
Hun har haft en elsker i et stykke tid, men ved ikke rigtig, hvor det forhold bevæger sig hen ad. Han er sød, det er han. Og meget forelsket i hende. Hun er også forelsket i ham, men er det nok?
Under alle omstændigheder vil hun først se tiden an og vente, til Helene rejser hjemmefra, før hun siger noget til Anders og måske får en skilsmisse.